 |
 |
|
 |
 |
Vedtægter for Herlev Jazz Club
§1 Navn og hjemsted Foreningen " Herlev Jazz Club har hjemsted i Herlev Kommune i Medborgerhuset. Foreningen blev stiftet den 21. marts 2006.
§2 Formål Foreningens formål er udbredelse af jazzmusik i bredeste forstand og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i foreningen. Endvidere at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.
§3 Medlemsskab Alle interesserede kan optages som medlem. Medlemsskab er først opnået, når kontingentet er fuldt betalt
§4 Indmeldelse Indmeldelse kan ske skriftligt til kassereren, sekretæren eller ved indgangen.
§5 Udmeldelse Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren.
§6 Kontingent Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling inden udgangen af marts måned.
§7 Restance Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden.
§8 Udelukkelse og eksklusion Et medlem kan ekskluderes såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter og har tilsidesat sine medlemspligter. Såvel i sager om udelukkelse eller eksklusion har medlemmet ret til at blive hørt på førstkommende generalforsamling. Sagen skal være et punkt på dagsordenen. En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majoritet som ved en vedtægtsændring.
§9 Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Den afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned, til hvilken indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 3 ugers varsel. Adgang til generalforsamlingen
har alle medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle der ikke er i restance. Hvis mindst et medlem kræver skriftlig afstemning - skal der foretages skriftlig afstemning. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. De forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Eventuelle indkomne forslag sendes ud til foreningens medlemmer senest 1 uge før generalforsamlingen.
§10 Dagsorden 1) valg af dirigent 2) formandens beretning 3) forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4) forslag 5) fastsættelse af kontingent 6) valg af medlemmer til bestyrelsen: a) valg af formand ( lige år ) b) valg af kasserer ( ulige år ) c) øvrige bestyrelsesmedlemmer ( 2 på lige år og 3 på ulige år ) 7) valg af suppleant 8) valg af revisor og revisorsuppleant 9) eventuelt
§11 Generalforsamlingens ledelse Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt flertal og ved vedtægtsændringer og foreningens opløsning ved kvalificeret majoritet - jvf. §17 og § 18 Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem over 18 år.
§12 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af medlemmerne skriftlig overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom med an angivelse af det emne som ønskes til afstemning. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 4 uger efter anmodningen.
§13 Bestyrelsen Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte løbende eller faste udvalg. Bestyrelsen består af 7 medlemmer . 1) formand 2) næstformand 3) kasserer 4) sekretær 5) 3 medlemmer Anført under ordinær generalforsamling vælges formand og kasserer af forsamlingen. Derudover konstituerer bestyrelsen sig selv.
§14 Forretningsorden og tegningsret Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede. Foreningen tegnes af formanden.
§15 Regnskab Foreningens regnskabår er kalenderåret. Driftregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling med revisor påtegning og underskrift samt formand og kasserers underskrift. Foreningens midler henstår på bank eller girokonto
§16 Revision På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal revidere det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Revisoren har til enhver tid ret til at efterse regnskab og beholdninger.
§17 Vedtægtsændringer Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
§18 Foreningens opløsning Bestemmelse om opløsning af foreningen kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Opdateret den 1. april 2008 ved Johnny Nielsen
|
|
 |